Menu

Lyngby Boldklub genåbner dørene til Café Kickoff!

image
22. februar 2017 kl. 07:11
Lyngby Boldklub har i tæt samråd med klubbens fanpanel og fansenes talerør 'Lyngby Fans' besluttet at genåbne Café Kickoff permanent og gøre det til stamsted for Lyngby-fans inden samtlige hjemmekampe.

Café Kickoff på toppen af klubhuset på Lyngby Stadion har de senere år dannet rammer om arrangementer for klubbens partnere, når Lyngby Boldklub har spillet hjemmekampe i såvel 1. division som i Alka Superligaen. Fremover bliver det imidlertid ændret. Et nyt tiltag med Lyngby Boldklub, foreningen Lyngby Fans og klubbens aktive fanpanel som afsender betyder, at Café Kickoff fremover bliver et permanent tilholdssted for klubbens fans i forbindelse med hjemmekampene i Superligaen.

I Café Kickoff er der fremover plads til flere forskellige typer af gæster. Både dem, der ønsker en festlig opvarmning til kampen i baren - men også til dem, der ønsker at mødes med vennerne før kamp og få en bid mad til en overkommelig pris. Café Kickoff rummer nemlig muligheden for at man på forhånd kan købe og reservere borde med spisning inklusiv. På den måde håber Lyngby Boldklub at kunne tiltrække - og tilknytte - fans af De Kongeblå endnu tættere

Priserne for spisning starter fra 139 kr. hvis du er sæsonkortholder og dermed allerede har gyldig adgang til kampen. En samlet pakke med spisning og billet udbydes til voksne for 199,-, mens børneprisen inklusiv billet ligger på 169,-. Priserne er eksklusiv drikkevarer, der købes i baren til gode priser - billetter til spisning skal købes online via webshoppen senest 3 dage før kampen. Eventuelle restbilletter udbydes herefter efter først-til-mølle-princippet.

Du kan læse mere om arrangementet her: http://www.lyngby-boldklub.dk/nyhed-caf%C3%A9-kickoff-aabner-for-fans

 

PRAKTISK INFORMATION
 
TILMELDING OG KØB: 
Spisebilletter købes senest tre hverdage før i Webshoppen: http://shop.lyngby-boldklub.dk/Cafekickoff

 Ønsker du ikke spisning kan du komme ind med en almindelig kampbillet eller dit sæsonkort.

HVOR: 
På toppen af Lyngby Boldklubs klubhus, Lundtoftevej 61, 2800 Kongens Lyngby.
Adgang sker gennem den almindelige stadionindgang 2 (under stadionuret), hvorefter man kan tilgå klubhuset.

TID: 
Café Kickoff åbner to timer før kampstart.

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk