Menu

Fodboldfitness for KVINDER - kom og vær med

image
20. juni 2017 kl. 14:17
Opstartsmøde torsdag d. 17. august 2017 kl. 16:45 i klubhuset

 for KVINDER

 

I Lyngby Boldklub har vi længe gået med overvejelsen om at starte Fodbold Fitness for kvinder, da vi ofte har fået spørgsmålet fra mødre på sidelinjen, om ”I ikke har et tilbud til os?”

Det bliver nu en realitet. Vi kan med glæde meddele, at vi til efteråret vil starte denne herlige fodboldmotionsform op til glæde for alle mødre, bedstemødre, mostre, naboer og andre interesserede kvinder over 18 år.

Hvad er Fodbold Fitness?

DBU beskriver det sådan her:

”Fodbold scorer højt på alle parametre som en sund motionsform og er godt både for din kondition, muskelopbygning, vægt og fedtprocent. Samtidig er motionsfodbold en yderst effektiv træningsform, der forbedrer din fysiske form og forebygger livsstilssygdomme. Det viser flere studier fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet. 

Der er ikke nødvendigvis nogen træner, og holdet er ikke tilmeldt en turnering. Det gør træningen mere fleksibel og giver dig mulighed for at træne så ofte – eller sjældent – du ønsker.”.

Du kan læse mere her om Fodbold Fitness for kvinder på DBU's hjemmeside

 

Vi glæder os til at se dig til et uforpligtende opstartsmøde i Lyngby Boldklub 1921

 

Torsdag d. 17. august 2017 kl. 16:45 i klubhuset, 2. sal.

 

Her vil vi snakke om tider, organisering og om udbyttet for dig. Det bliver et selvstændigt aktivitetstilbud med egen kontingentbetaling, så det er ikke et krav, at du har børn, der spiller i klubben.

Vi glæder os til at se dig!

 

Med venlig hilsen 

Nina Gary

ninaokkelsgary@gmail.com

 

 

 

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk