Menu

Super Grand Old Masters

image
Hans Bjerg-Pedersen
28. august 2016 kl. 12:12
Sæsonen skudt i gang med sikker sejr til forårets mestre

Klubbens ældste turneringshold - dem på 65 og derover - har netop taget hul på den nye sæson.

Der blev lagt fra land med en sikker sejr på udebane over sidste sæsons toere, og flere gange vindere af rækken, Hvepsene fra Brønshøj på 3-1. Holdet vandt forårets turnering med tabet af kun et enkelt point.

Som det fremgår af billedet, er der mere end 1000 førsteholdskampe repræsenteret på holdet med folk, der har spillet sammen, siden der var noget, der hed lilleput, kulturbærere i ordets allerbedste betydning.

De to holdledere, Torben Nielsen og Hans Bjerg, er omgivet af Peter Lee Sørensen, Søren Mål Jensen, Jan Lorentzen, Leif Knudsen, Henning Lindstrøm, Preben Mathiesen, Poul Reinvaldt, Steffen Søborg og Jan Kierulff. Poul Asterix Larsen havde fået lov at holde fødselsdag for sin hustru. Men det er en undtagelse.

Holdet spiller torsdage kl. 11.00 med efterfølgende frokost med modstanderne, der tæller klubber som KB, Frem, B1903, HIK m.fl. Vi har mange trofaste tilskuere til vores kampe, så kom op og nyd ædel LB- fodboldkunst af højeste klasse.

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk