Mange hold var med på Kronborg Cup

I weekenden deltog vi med rigtig mange hold i Kronborg Cup. Det betød, at vi har haft mange spillere i aktion og fået spillet mange timers fodbold.
Vi har haft både sportslig succes, men også succes udenfor banen.
Alle spillere har, uanset niveau, fået udviklet nye færdigheder, som vil kunne bruges, når turneringen starter i de kommende uger.
Ligesom trænerne har fået mulighed for at se på vores spilleres udvikling og hvordan vi udvikler vores spilleres kompetencer fremadrettet.
Der skal lyde en kæmpe tak til vores forældretrænere, som igen og igen stiller op og hjælper med at få tingene til at virke. Uden forældrehjælp vil vores arbejde ikke kunne lykkes.
Også en stor tak til forældrene for at bakke op og komme forbi i weekenden og støtte drengene og pigerne.