Menu

Fodboldskole 2026 - igen muligt at købe fodboldskolebilletter hos Ticketmaster

image
01. marts 2026 kl. 11:34
1. marts-prisstigningen på 200 kr. udskudt
Update pr. 2. marts 2026: Man kan nu igen købe fodboldskolebilletter til gammel pris på Ticketmaster!

Flere har hen over weekenden forgæves forsøgt at købe billet til årets Fodboldskole.

Vores billetleverandør Ticketmaster har desværre været ramt af tekniske problemer i betalingsdelen, og de har nu flyttet de to fodboldskolepakker (med og uden frokost) over på deres sædvanlige billetplatform.

I kan derfor nu igen købe billetter til Lyngbys fodboldskole på Ticketmaster.dk, og der kan bruges flere forskellige former for betalingsmidler. Bemærk, at I modsat tidligere nu først skal købe billetten, hvorefter Ticketmaster i løbet af nogle dage sender jer et deltagerskema, hvor I skal svare på alt med deltagernavn, årgang, t-shirtstørrelse mv.

Pga. disse problemer har vi naturligvis valgt at udskyde prisstigningen på 200 kr., som ellers skulle være trådt i kraft 1. marts. Prisstigningen vil nu først træde i kraft 10. marts kl. 23.59, så skynd dig at købe billet inden denne dato. Skriv blot fs lyngby i søgefeltet på Ticketmaster, så kommer du direkte hen til Lyngbys 2 fodboldskolepakker.

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk