Menu

Vidste du, at der i Lyngby Boldklub 1921 findes en forældreforening?

image
03. november 2017 kl. 13:05
Læs mere her

Måske du har set eller hørt om Børneboden, som er at finde på stadion (v. klubhuset) under alle Superliga kampe?

Netop Børneboden er den primære indtægtskilde i forældreforeningen, hvis formål dels er at sikre, at medlemmer under 16 år opnår indflydelse i klubben, dels at støtte ungdomsarbejdet i Lyngby Boldklub med tilskud til bl.a. ekstra bolde, mål eller tilskud til ture.

Alle ungdomsårgange i Lyngby Boldklub1921 har mulighed for at søge om økonomisk tilskud til enten udstyr eller aktiviteter ligesom også klubbens administration og trænerne kan søge på vegne af årgangene.

Hvad kan man ansøge om tilskud til?

-      Der kan søges om tilskud til eksempelvis udstyr, aktiviteter og transport, hvor der er et sportsligt eller socialt fokus. Tidligere har forældreforeningen ydet tilskud til bl.a. futsal bolde, veste, mål, bordtennis bord og årgangsaktiviteter på ture til udlandet. Forældreforeningen yder ikke tilskud til mad og drikke.

Hvordan søger man om tilskud?

-      Man ansøger bestyrelsen i forældreforeningen via e-mail. Denne mail sendes i første omgang til administrativ chef Berit Döhl på:berit.dohl@gmail.com.  

-      Der opfordres til, at selve ansøgningen indeholder en kort beskrivelse af, hvad der søges om tilskud til og hvorfor, ligesom det er en god ide at vedhæfte et budget.

Har du spørgsmål enten omkring det at søge forældreforeningen om tilskud eller generelle spørgsmål omkring forældreforeningen, er du meget velkommen til at skrive til enten formand Josephine af Rosenborg (j_rosenborg@yahoo.dk) eller bestyrelsesmedlem Malene Mønster Holm (maho@dbu.dk)

 

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk