Menu

Vi er (også) gået over til DBU´s automatiske kontingentbetaling

image
17. december 2018 kl. 20:24
- tjek din mail fra den 10. januar og læs mere her nu, hvis du er medlem

Kære medlem i Lyngby Boldklub 1921


For at gøre kontingentopkrævningen lettere og sikrere overgår vi i januar 2019 til DBU´s automatiske kontingentopkrævning, der foregår via kortbetaling.


Det betyder, at du som LB-medlem den 10. januar 2019 vil modtage en mail med et betalingslink, hvor du blot én gang for alle skal tilmelde dit betalingskort (VISA, VISA/Dankort eller Mastercard), så trækkes kontingentet fremover automatisk 2 gange om året (januar og august). Tilmelding af betalingskort – og derved betaling – skal ske senest d. 17. januar 2019. Ved manglende betaling spærres man som spiller automatisk i DBU-systemet og kan ikke deltage i kamp eller træning, før betaling er sket.


Du vil fremover, 7 dage inden den halvårlige kontingentkørsel, modtage en infomail om, at kontingentet trækkes.
Hvis du skifter betalingskort i perioden, vil du i forbindelse med den næste kontingentkørsel få en mail, der beder dig om at indtaste det nye betalingskort i et nyt link.


Ønsker du at udmelde dig til den kommende sæson – og derved ikke blive opkrævet i kontingent – skal udmeldelse stadig ske skriftligt til aml@lyngby-boldklub.dk senest 1.12 (for forårssæsonen) og 1.6. (for efterårssæsonen).


Har du nogen spørgsmål vedr. den automatiske kontingentopkrævning, er du meget velkommen til at rette henvendelse til:

Annemette Lund 

Klubmedlemskoordinator
Lyngby Boldklub 1921
Telefon: 4188 8220

aml@lyngby-boldklub.dk
www.lyngby-boldklub1921.dk

 



Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk