Menu

Piger årgang 2011, 2012 og 2013 søges

image U10, 11 og 13 forbereder sig til årets pinsecup
25. juli 2017 kl. 10:28
- et hold for netop disse årgange starter lørdag den 19. august, læs mere her

Vi starter et 2013-2012-2011 pigehold op i den kommende sæson.

Træningsdag bliver lørdag kl. 10.00-11.00 og første træningsdag er lørdag d. 19. august. Pigerne har i alt 2 prøvetræningsgange, inden de skal tage stilling til indmeldelse.

For holdet gælder følgende:

  • Der skal være en voksen pr. barn til hver træning, da vi bl.a. laver en masse voksen/barn-øvelser
  • Træningen vil være organiseret ved, at vi starter med en fællessamling, hvorefter vi deler op i mindre grupper. I grupperne laver vi små øvelser/lege/spil med børn og voksne
  • Det er vigtigt, at de voksne er med til at skabe ro under fx fællessamlinger og øvelsesinstruktion. Det giver et langt bedre træningsmiljø.

Hvis du/I har en datter/pige, født 2013, 2012 og 2011, der har lyst til at deltage i prøvetræningen, så kontakt Berit Döhl på berit.dohl@gmail.com

 

Umiddelbart inden første træning vil I modtage yderligere praktisk info, herunder træningsbane. Bare mød op i almindeligt idrætstøj/sko. Kontingentet er 500 kr. pr. halvår samt 150 kr. i indmeldelsesgebyr. Disse beløb betales først ved indmeldelse. Efter indmeldelse får I et link til, hvor I kan købe det LB-spilletøj og træningstøj, der anvendes i ungdomsafdelingen.

 

Vi glæder os til at møde jer :-)

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk