Menu

Lyngbydrenge oppe mod Benfica- og Sporting-akademier

image Finalen blev vundet 1-0
Mats Werner Hansen
21. februar 2018 kl. 07:12
- træningstur under sydlige himmelstrøg

 

Søndag den 11. februar kl. 04:10 mødtes 34 spillere og trænere fra årgang 2002 og 2001 i Københavns Lufthavn, da der var planlagt en tur til Lissabon.
På programmet var der blandt andet kampe mod Akademihold fra Benfica, Sporting CP og Belenenses. Der var desuden planlagt en række udflugter til forskellige områder i og omkring Lissabon. Boca do Inferno ved Cascais, Lissabons historiske centrum og et besøg på en brasiliansk buffetrestaurant gjorde særligt indtryk på drengene.
Holdet deltog i et stævne om tirsdagen, hvor der blev spillet semifinale mod Sporting Setúbal om formiddagen og finale mod Sporting Sintra om eftermiddagen. Finalen blev vundet 1-0. Da der ikke var en målmand med på turen, fik holdet følgeskab af en portugisisk målmand til alle sportslige aktiviteter.
Der blev desuden plads til tre træningskampe samt nogle træningspas på turen, herunder en mandagstræning, som blev forestået af professor Vitor Escudeiro.
Hele turen blev afsluttet med først at se Benfica-Boavista lørdag og en rundvisning på stadion om søndagen.
 
Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk