Menu

Der er stadig fuld fart på Fodboldskolen

image
29. juni 2018 kl. 14:34

Vejret er i top – ligesom humøret hos de 380 fodboldglade spillere, som i denne uge træner på banerne i Lyngby.   

Onsdag var spillerne fra 1. holdet forbi og hilse på, skrive autografer og spille lidt med. Til stor glæde for fodboldskolens deltagere.

Samme dag var der mulighed for målmandstræning til de spillere, som ønskede at prøve det. Og om eftermiddagen, var der oplæsning for de yngste spillere samt en meget velbesøgt grillaften for hele familien, hvor bl.a. GF Forsikring kiggede forbi med sjove fodboldudfordringer og præmier.

Torsdag var der bl.a. Meny Cup, hvor der blev spillet ud fra cup-systemet ”Champions League”. På samtlige baner blev der dystet i små-kampe, hvor vinderne endte i den bedste liga. Meny Lyngby havde samtidig sponsoreret en chokoladebar til alle spillere og trænere. 

Fredag afsluttes årets fodboldskole med træning om formiddagen og træner- og vandkamp om eftermiddagen.

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk